5 ting, du skal have med på fødegangen
Er det ved at være oppe over, at baby kan melde sin ankomst, hvornår det skal være? Så gør du klogt i at få pakket en taske, som du kan tage med på farten, når turen går til fødegangen. Her i artiklen får du vores tips til, hvad du skal huske at tage med, når du skal pakke til den store dag, hvor du skal møde dit barn for første gang.
1. Lunt tøj til baby
Det lille spædbarn har haft det trygt, rart og varme inde i din mave. Det er derfor noget af et chok at komme ud i den store verden med masser af indtryk, kulde og træk. Husk noget dejligt blødt og varmt tøj til barnet, når I forlader sygehuset, og giv hellere det lille pus lidt for meget end lidt for lidt tøj på. Glem ikke en lille kyse eller hue – det har spædbarnet brug for de første par dage – også selvom det ikke er den tid på året, hvor vi andre går med den slags!
2. Glem ikke autostolen til turen hjem
Med mindre du bor i gåafstand fra sygehuset, vil turen hjem med stor sandsynlighed komme til at foregå i bil. Selvom du helt sikkert helst vil sidde med baby i dine arme, mens farmand sidder bag rattet, så er det hverken sikkert eller lovligt. Få derfor købt en autostol fra Cybex, Römer eller et tredje sikkerhedsgodkendt mærke i god tid, inden du har termin. Og husk at få den med, når turen går til fødegangen.
3. Ting til mor
Når du skal hjem fra sygehuset, har du brug for noget løst og behageligt tøj. Pak derfor gerne en løs kjole eller et par joggingbukser og en løs trøje, som du kan iklæde dig, når du bliver udskrevet. Har du allerede købt en amme-BH og nogle praktiske ammeindlæg, så smid også gerne dem ned i tasken.
4. Ting til far
Det er aldrig til at sige, om det bliver en maraton af en fødsel, eller om du føder på rekordtid. Ventetiden kan derfor blive lang – også for den vordende far. Pak derfor nogle snacks og måske et blad eller andet, som farmand kan få tiden til at gå med, mens han nervøst følger med i slagets gang fra sidelinjen.
5. Kamera og oplader
Sørg for at have masser af strøm på telefonen, eller pak et fuldt opladet kamera i tasken. Det ville være så ærgerligt ikke at kunne forevige det store øjeblik, når baby kommer ud i mors arme. Så husk at have telefon eller kamera og oplader med – og lad farmand sørge for, at der er strøm derpå på dagen.