Børnebloggen

Det grumme sokkemonster

Min datter på knap 3 år har svært ved at sove for tiden, fordi hun ofte drømmer om monstre og spøgelser. Jeg beroliger hende, når hun vågner grædende om natten og fortæller hende, at der ikke findes monstre og spøgelser, og hun er heldigvis stadig i den alder, hvor hun blindt stoler på alt hendes mor siger (i modsætning til hendes søster på 9).

Der er dog ét monster jeg selv har svært ved at bortforklare. Vi kender det alle sammen. Vi smider 10 hele par sokker i vaskemaskinen, og ud kommer 8 hele par og to enkelte der slet ikke passer sammen. Og det sker igen og igen. Og igen. Det er et af livets store mysterier, som mangt en husmor har forsøgt at løse. Personligt har jeg kun én forklaring, og det er at der bor et grumt sokkemonster i min vaskemaskine (dette fortæller jeg dog ikke min datter). Jeg har prøvet alt for at slippe af med det, men intet virker. Så jeg har måtte indse, at jeg nok bare må lære at leve med sokkemonsteret, for det ser ikke ud til at ville forsvinde foreløbig. I stedet for vil jeg i år være på forkant. Jeg vil sørge for at have sokker nok i skufferne, så der er nok til at fodre det (meget sultne) grumme sokkemonster OG så der stadig er sokker tilbage til at holde hele familiens fødder tørre og varme hele vinteren. Win-win, for både sokkemonster og familiens fusser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Notice: ob_end_flush(): Failed to send buffer of zlib output compression (0) in /home/decoykids/public_html/wp-includes/functions.php on line 5373

Notice: ob_end_flush(): Failed to send buffer of zlib output compression (0) in /home/decoykids/public_html/wp-content/plugins/really-simple-ssl/class-mixed-content-fixer.php on line 107